Gammel Estrup – navnet

Om navnet hedder det:

Gammel Estrup … *1. halvdel 1300-tallet Essendrup, 1355 Æsendorp. FL mandsnavn glda. Æsmund, EL torp > ”Æsmunds udflytterbebyggelse”. Gammel adskiller siden 1500-tallet navnet fra en anden hovedgård, Estruplund, i Rougsø Herred” (1).

Jovist, men …

Om Estruplund lyder delvist samme forklaring: ” … 1426 Æsindorp, 1437 Ænsændrup. FL mandsnavn glda. Æsmund, EL torp > ”Æsmunds udflytterbebyggelse”. Det nuværende navn på EL lund > er navn på en herregård opstået af landsbyen Estrup, som de ældste former vedrører” (2).

Noget er der ganske givet om snakken – med det er nok ikke en Æsmund, der skal have æren af at have lagt navn til en bebyggelse – eller? I hvert fald bliver man nok nødt til at spørge ind til denne Æsmund og til, hvad han var – ikke hvem han var.

11

Men starter man ud med at se på leddene i Essendrup, Æsendorp hhv. Æsindorp og Ænsændrup, er efterleddet sandsynligvis rimeligt let at gå til: det refererer til en bebyggelse, en torp. En udflytterbebyggelse? Navne af denne type i alle tilfælde formentlig produktive i vikingetid. Hvor stor en bebyggelse, vi har at gøre med, og i det hele taget hvor den har ligget, fremgår ikke ganske entydigt af nutidige kort. Ej heller når man tjekker området ud på gamle kort i f.eks. dkconline.dk.

Men der er ganske spændende snørklede sognegrænser i området, og ved herregården ligger – nu – en skov kaldet Lunden, mens en mere eller mindre diffus bebyggelse, Lundby, er nærmeste nabo i vestlig retning – på samme side af Alling Å som herregården. For mig at se må det være den tætte forbindelse imellem disse navne, der har nødvendiggjort den i 1500-tallet opståede skelnen imellem Gammel Estrup og Estruplund. Såvel Lunde-navnet som Estrup-navnet må på det tidspunkt have eksisteret begge steder. Hvorfor?

Det spændende og bærende element er forleddet Es-/Æs-, der i min optik angiver, at vi skal forholde os til et væsentligt element i landskabet, et vand. Alling Å, som lige syd for Gammel Estrup danner et kæmpe delta med Oksenbæk og Vejle Å, smalner ind i en snæver tragt for straks nord for herregården at forenes

22

med Tøjstrup Bæk og derefter brede sig ud i det, der i tidligere tid har været et sund – altså en befærdet vandvej – men som nu skjuler sig i Grund Fjord og Hejbækken, og som har været bindeled mellem Gudenåen og Kattegat. Gammel Estrup ligger altså i et smørhul og udgør noget af et knudepunkt. Der har været god mening i at lægge en bebyggelse/befæstning, et kontrolpunkt og et overfartsted lige netop her.

33

For her har vejen – den øst-vestgående kommunikationsåre – over land måske netop ”altid” forløbet. Fra Auning som nærmeste nabo i østlig retning har man skullet krydse over Alling Å ved Essendrup, følge vejen videre mod Fausing, som over tid må have været områdets (sognets) administrative centrum med kirke og handel. Herfra gik vejen videre mod vest og mod Randers.

Essendrup repræsenterer en af flere bebyggelser i sognets rand, hvorfra/til (administreret) overfart over vandene har været mulig; Grund, Drammelstrup og Liltved de øvrige.

At vi har at gøre med et gammelt overfartssted synliggøres i forleddet Es-/Æs-, der repræsenterer reminiscenserne af ordet vad hhv. vas – sidstnævnte kender vi bl.a. fra ord som vase, der er en forhøjning i et terræn, hvor man kan slippe tørskoet over et fugtigt område. Til sammenligning kan man tage navnet

44

Esrum: ”*1151 ca. 1176 Esrom. FL det oprindelige navn på Esrum Sø…”(3). Altså et vådområde. Men man kan også kaste et blik på andre Estrup-lokaliteter, der alle ligger nær vanddrag:

55

66

77

Og der er adskillige eksempler, hvor Es-/Æs– ses i formen As– som f.eks. Assedrup:

88

Kort sagt: Estrup – navnet og formen – er en parallel til andre lettere genkendelige navne som f.eks. Vadsted, Vadstrup og Vasby, og med sin beliggenhed må bebyggelsen hhv. herregården have haft betydning også meget længere tilbage i tid end 1300-tallet.

Det er meget spændende.

Skal man endelig forholde sig til Æsmund, kunne man måske ud fra ovenstående slutte, at ordet ikke repræsenterer et mandsnavn, men derimod snarere kunne opfattes som en præcisering og en (mere mundret) variant af et ord, vi genfinder, hvor tråde knyttes, og vandveje mødes: minde (f.eks. Nymindegab). Æsmund refererer derfor ikke til manden, men til vadet, hvor ét flodsystem munder ud i et andet.

Men vi taler sådan set stadig samme sprog.

Litteratur
Hald, Kristian: Randers Amts Stednavne, bd. 2, Rougsø Herred. 1980
Jørgensen, Bent: Stednavneordbog. 1994.
www.dkconline.dk
Noter
(1) Jørgensen, 1994, p. 90.
(2) Jørgensen, 1994, p. 73, Hald, 1980, p. 29 og 31
(3) Jørgensen, 1994, p. 73
Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s