Hasselager og Pisselager ligger med cirka 2 km’s afstand i fugleflugt.
Et gammelt navn fra Ørsted sogn er ”Hvisel Mose … mellem P. Glavinds Gaard og Kanalen”[1]
På sydsiden af Varde Å ligger Visselbjerg – en gang en mindre herregård med rødder tilbage i alle tilfælde 1484[2] i et stort gammelt delta mellem Varde Å og Alslev Å. Syv kilometer nordvest herfor ligger Hesselmed, en anden gammel herregård med rødder tilbage til mindst starten af 1500-tallet[3], i et gammelt delta ved Hesselmed Bæk og Oksbøl.
Et andet familiemedlem er f.eks. Kvissel.
Uanset tolkningerne af hhv. Hasselager: ”Marken med, ved hasselbuskene”[4] og Kvissel: ” … ”forgrening”, sigtende til sammenløbet af Skærum Å og Åsted Å”[5] tror jeg, at navnene lige så vel – og med en lige så eller måske endog mere logisk begrundelse – kan henholdes til, hvad vi fra norsk f.eks. har overleveret i begrebet veitsle – at raste, holde hvil på rejsen.
En nordmand fra Stavanger fortalte for nyligt, at man i hans dialekt f.eks. ikke udtalte fjelde som [fjelde], men derimod som [fjetle]. Det kunne give en idé om, at t’et i veitsle måske kunne udelades, så vi kom i nærheden af et [veisle]. Herfra er der ikke lang vej til hverken Hvisel, Hassel- eller Kvissel. Farven hvid på dansk bliver f.eks. til kvit på norsk. h og k er nært beslægtede – som d og t er beslægtede.
At fløjte hedder på engelsk whistle: ”O.E. hwistlian, from P.Gmc. *khwis- …” [6]Fløjten er en karakteristisk høj lyd, der kommer ud af et rørformet instrument. Et rør eller en kanal er ligeledes en fistel – og en pistol: ” from Czech pis’tala “firearm,” lit. “tube, pipe,” from pisteti “to whistle,”[7]. Vi kan måske ad denne vej forsøge at godtgøre, at p’et i Pisselager er en lydlig udvikling i familie med h, v og k (og f)?
At p og f er forbundne, ser vi, når vi f.eks. oversætter ordet fod til fransk: pied. Man går på lette fjed. På sine fødder vader man. I England ville man muligvis vælge en path at gå ad. Går man fra Randers mod Grenå, vil man komme igennem Paderup…
Paderup er ikke ” … dyrenavn padde … ”Udflytterbebyggelsen hvor der er padder”[8]. Paderup er vej + bebyggelse.
Ligesom Padborg heller ikke er ” … FL dyrenavn padde, EL borg > her anvendt nedsættende om et hus. ”Det meget lidt borglignende hus med padderne”[9].
Det var dog en usandsynligt jammerlig forklaring.
Padborg ligger strategisk som et kraftcenter eller knudepunkt. Der er en vrimmel af høje i området (tjek f.eks. www.dkconline.dk > kortsøgning > stednavn: Padborg/fredede og ikke-fredede fortidsminder). Dette er naturligvis ikke ensbetydende med, at navnet nødvendigvis kan føres tilbage til højenes opførelsestid, men veje og høje kan knyttes til hinanden; der er en forbindelse[10].
En Padbjerggård ligger f.eks. i dette område:
I et gammelt landskab ved Flintinge Å midtvejs mellem Sakskøbing og Toreby ligger Paddemose, og Paddesø i det fynske landskab ligner bestemt et vejkryds.
Øjet mellem Søby Sø, Vistorpdam, Viesø og ikke mindst nekropolen Tokkelund med sin vrimmel af gravhøje turde være et godt eksempel på, at vi her befinder os ved et vigtigt knude- eller samlingspunkt i det forhistoriske landskab.
Øjet er de sidste reminiscenser af et ældre Paddesø (1682: ”Padde Siøe Kraag … Padesse leed, Padesse Øye. Omtydningen af sø til øje … kunde skyldes en gal tolkning af den vestfynske udtale af et Paddesø, som vilde være [’pajde,soj] eller med svækket efterled [’pajdәsә]. Den sidste vokal er da blevet opfattet som en gengivelse af øje [ø·]”[11]) og er et interessant eksempel på, hvor store forandringer vore stednavne undergår over tid. Øjet er eksempel på ellipse, dvs. udeladelse af et led, som muligvis kan beskrives på følgende vis:
” The above-mentioned example Øje from the basis Paddesøje demonstrates that ellipsis does not necessarilyimply the omission of etymological elements. Etymologically,the omitted element Paddes- is not the specific, neither is theremaining -øje the generic. As can be seen from several sourceforms, the name was originally a compound containing the generic sø ‘lake’ (DS XIV: 296). Locally sø in this name has been pronounced[-soj] and it has eventually changed into or interpreted asthe word øje ‘eye’. The initial s in sø has been interpreted as the genitive morpheme of the etymological specific Padde- ‘toad’, andthe whole linguistic unit has subsequently been omitted. Consequently,terms like forledsellipse and efterledsellipse (ellipsis of thefirst end second element respectively) are ambiguous and thus lesssuitable when describing ellipsis in place-names. The fact that theelements omitted by ellipsis are identical to etymological elementsin many cases is irrelevant in this context”[12].
Teknisk set er der ikke noget galt i resonnementerne. Bortset fra, at padde ukritisk er oversat til ”toad”, når det måske rettelig burde være ”path”.
Og måske er der faktisk slet ikke tale om ordet sø. Det kunne være et spændende forsøg at se øj som en sidste rest af et høj, og at søens s slet ikke er dette ords begyndelsesbogstav – lige så lidt som det er paddens genitiviske –s, men snarere er en videreudviklet eller ”forstærket” form af th.
Og endelig kunne det være meget spændende at se højen som en udviklet form af noget helt andet, nemlig vejen.
Det er langt fra sikkert, at denne udlægning kan have noget på sig, men tænker man i baner som fransk voyager – at rejse – og voie – vej – kan der være en mening i, at der etableres en forbindelse til det faktum, at vi har kæder af gravhøje, der smyger sig langs ældgamle vejruter (jfr. Egeberg, 2004/2005).
Voie kan være navneordet, vejen, af latin: via.
Voie er også f.eks. en konjunktivform af fransk voir, at se: jeg ser.
Højene er dog fikspunkter at se og indrette sig efter i landskabet.
Måske er vi hermed tilbage ved spørgsmålene omkring Hadbjerg som udtryk for et ”vadbjerg” og Hadsund som stedet, hvor vejen krydser vandet?
Steder og navne 